I et indlæg i Vejle Amts Folkeblad den 23. august slår Kai Bayer og Kristian Grønbæk Andersen fra Radikal Venstre til lyd for en mere intensiv indsats for forebyggelse af livsstilssygdomme. De bruger motionsguruen Chris MacDonald, som eksempel på hvor indlysende løsningerne er. Men de indser, at en grundlæggende årsag til at det offentlige system ikke tager hånd om udfordringerne er, at vi har et sygehusvæsen, men ikke en effektiv sundhedsvæsen.
Jeg er på sin vis enig (selvom jeg mener vi skal erkende at mange lever meget længere med god livskvalitet end for 100 år siden !). I mange, mange årtier har sundhedsaktivister af forskellige art rundt om hele verdenen forsøgt at ændre grundlæggende på den måde de offentlige (og private) "sundhedsinstitutioner" ser på sundhed, så vi gradvist kunne komme væk fra bl.a. en overmedicineret samfund. Mange har talt om at samfundet i sig selv var syg og trængte til at blive helbredt for den sygelig måde sundhed og forebyggelse negligeres.
De radikales tanker om en slags "sundhedshjælper" der hjælper borgerne (jeg tror de mener de borgere der gerne vil hjælpes) med at opstille mål for deres sundhedstilstand - er set før. Nogle steder har man forsøgt med helhedsorienterede sundhedsklinikker, hvor læger deler kontorer med sundhedsplejerske, psykologer, kiropraktorer, fysioterapeuter, næringsspecialister, stressbehandlere, mm. Så tanken om en sundhedshjælper og livsstilskurser, o.l. synes jeg er oplagt og er meget i tråd med det man tilstræber i det Sundby netværk som mange danske kommuner er medlem af. Se http://sund-by-net.dk . Historisk set er der dog afsat kun lidt til forebyggelsestiltag af denne art, mens hele helbredelsesindustrien er klart omkostningstung.
Hvis vi ser på de 1,5 mia. kr. ekstra regeringen lige har afsat til sundhedsområdet i finanslovsforslaget, hvor meget har til formål at forebygge livstilssygdomme ? Se Finansministeriets overheads her: http://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2013/08/forslag-til-finanslov-danmark-i-vaekst-og-balance/~/media/Files/Nyheder/Pressemeddelelser/2013/08/FFL14/Vækst%20og%20balance_finanslovforslaget%202014.pdf . Her er tale om en markant investering i forebyggelse (ca. 300.000 kr. kan jeg gætte mig til på ministeriets overheads) men det er trods alt mest inden for sygehusvæsenet, at der investeres , ca. 1 mia. af de 1,5 mia. ekstra.
Hvad skal de 300.000 kr. ekstra så bruges på? I afsnit 2.4 på side 27 i finanslovspublikationen Vækst og Balance kan man se, at der afsættes disse 300.000 kr. til sundhedsindsatsen i kommunerne, dog ikke kun til forebyggelse af livsstilssygdomme: "Midlerne skal blandt andet anvendes med fokus på den
patientrettede forebyggelse samt i forhold til patienter, der typisk
har behandlingsforløb på tværs af sektorgrænser. Herudover har regeringen med det sundhedspolitiske
udspil afsat 20 mio. kr. til projektet Patientsikker Kommune, ligesom
en stor del af udspillets samlede prioritering af 600 mio. kr. til
sundhedsinitiativer i 2014-17 vil være fokuseret på en styrket
kommunal indsats"
Set over de kommende 3 - 4 år er der altså under 1 mia. kroner til styrkelse af den kommunale forebyggende indsats, men ikke ligefrem øremærket forebyggelse af livsstilssygdomme.
Min egen holdning til dette er - helbredelse, genoptræning og hele det sygehus/lægelig system er enormt vigtigt. Det kommer vi ikke udenom. Kommunerne og de politiske ledere i kommunerne er derfor selv nødt til at sætte ekstra fokus - også selvom der ikke kommer særligt hjælp fra regeringen. Familielægen, i samarbejde med andre "forebyggende" behandlere kan arbejde sammen om at sætte mere fokus på forebyggelse. Et muligt tiltag kunne være nedsættelse af et "forebyggelsesråd" bl.a. med fagfolk, som kunne hjælpe kommunen med prioritering og formidling af samarbejde i lokalsamfundet om forebyggelse.
Et eksempel på noget man kunne gøre i forhold til en voksende folkesygdom - stress - er at få gang i decentral, kommunale tilbud til mennesker der ikke er syg endnu - men som er godt på vej til alvorlige stress-symptomer. Som det er i dag skal man enten til en privat psykolog, betale store summer for en kvalificeret mindfulness kursus eller rejse til Odense eller Esbjerg for at tale med en offentlig ansat psykolog i regionens arbejdsmedicinske klinikker (altså hvis man vil klare udfordringen uden om sin arbejdsplads). Med nytænkning og mere decentrale tilgang til stress forebyggelse kunne man i et samarbejde med kommunerne få gang i selvhjælpsgrupper, psykolog samtaler, mindfulness tilbud, "ordineret" fitness i stil med de radikales forslag og lignende.
Finanslovspublikationen Vækst og Balance:
http://www.fm.dk/publikationer/2013/vaekst-og-balance-finanslovforslaget-2014/~/media/Publikationer/Imported/2013/Vækst%20og%20balance%20ffl14/vækst%20og%20balance_finanslovforslaget%202014_web_pdfa.pdf
Ingen kommentarer:
Send en kommentar