I de danske kommuner har der været diskussioner om det optimale antal medlemmer af kommunalbestyrelsen her 5 år efter kommunalreformen. I Vejle Kommune er der bl.a. forslag om reduktion fra 31 til 25 byrådsmedlemmer. Argumentet er at 25 byrådsmedlemmer kan repræsentere de 105.000 borgere lige så godt som 31. Og der bruges den økonomiske krise som argument også - at kommunen skal spare, også på udgifter til politikere. Det antages altså, at der ikke vil være et behov for at lave om på de repræsentative strukturer hvis det hele gik godt.
Borgmesteren i Vejle har sammenlignet Vejle med Århus Kommune, men holder det? Der er nogle grundlæggende forskelle sammenlignet med Vejle. Århus er magistrats-organiseret - med borgmester og fem fuldtidsansatte rådmænd. Om det sikrer bedre borgerinddragelse ved jeg ikke. Men det må sikre større daglig indflydelse til de pågældende rådmænd, og lidt mindre magt til borgmesteren. Desuden synes hovedparten af befolkningen at bo i Århus by/i forstæder til byen - altså mindre spredte interesser end i Vejle Kommune, men det bør en kommuneforsker kunne belyse. Det håber jeg blive belyst i den kommende politiske og offentlige debat.
Jeg kan se at KL under deres demokratisider henviser til et par eksempler på formel borgerinddragelse via lokalråd, bl.a. Faaborg-Midtfyn
Disse eksempler giver hos mig anledning til nogle grundlæggende spørgsmål om organisering af lokaldemokrati og demokratiets funktion i praksis. Nogle siger at demokrati er samtale. Ikke kun repræsentative strukturer. Man vil kunne argumentere tror jeg, at med 25 byrådsmedlemmer og udvidede og mere permanente strukturer/procedurer for involvering af borgerne i dialog med politikerne, så vil der kunne opnås mindre demokratisk underskud end ved 31 byrådsmedlemmer og ingen involvering af borgerne i beslutningsprocesser. Hvis det er det der er argumentet for en reduktion til de 25, savner jeg en belysning af hvordan en øget borgerinddragelse vil opnås.
Jeg ved at det geografiske element er noget de fleste politikere nok gerne vil holde sig fra at drøfte - da man i princippet repræsenterer hele kommunen. Men mon ikke man med skolestrukturdebatten og haldebatten i erindringen kan erkende, at geografien har en rolle. Nogle vil måske mene at det får en mindre rolle jo færre byrådsmedlemmer der er. Men fakta er at der er en del politikere i byrådet der har en bestemt geografisk base for deres stemmetal.
Mon ikke der kan opstå større områder og væsentlige synspunkter der i fremtiden kunne risikere ikke at blive repræsenteret i byrådet. Hel områder uden repræsentation, måske endda hel gamle kommune fra før 2007 helt uden repræsentation. Risikoen er tilstede, og er nok større i perioder med en væsentlig borgmestereffekt. Men det er måske ikke helt så aktuelt pt.
I de fem gamle kommuner (inkl. amtet) var der samlet set 89 byrådsmedlemmer og ca. 10 amtsrådsmedlemmer, dvs. 99 politiske repræsentanter i alt.
Give - 17
Egtved - 19
Jelling - 13
Børkop - 15
Vejle - 25
Vejle Amtsråd - 31 medlemmer heraf ca. en tredjedel kan antages at repræsentere Vejle Kommunes områder (de 5 kommuner) - svarende til 10 medlemmer, dog formentlig mindre.
Amterne er interessant at tage med i denne diskussion, på grund af de overførte opgaver, som der jo var særlige amtslige politikere der varetog.
I dag er der så 31 byrådsmedlemmer og noget svarende til 3 -4 regionsrådsmedlemmer (hvis de var fordelt efter befolkningstal), dvs 99 politiske repræsentanter før 1.1.2007 og 35 efter.... en reduktion på 65%. En reduktion til 25 byrådsmedlemmer vil øge dette til en reduktion på godt 75%.
Som jeg ser det er der flere gode demokratiske argumenter for at fastholde de 31 byrådsmedlemmer:
- en stor, geografisk meget spredt kommune med nogle større byer langt fra hinanden.
- kommunen har ca. det dobbelt antal borgere som gennemsnitskommunen i Danmark (som ligger på 55.000) og er een af de allerstørste sammenlagte kommuner (som jo skal have mindst 19 og maks. 31 medlemmer)
- der er ingen gode argumenter for at skabe en endnu større afstand mellem borger og politiker. Få vi færre, vil vi ende med at have væsentlige færre byrådsmedlemmer per borger end de mindre sammenlagte kommuner. (Fra 3 gange færre til 4 gange færre end de mindre kommuner)
En idé (efter at have belyst forskellige sider af sagen i pressen) kunne være at spørge lidt rundt om hvad folk og foreninger mener. Om det økonomiske argument (som jeg antager er minimalt i forhold til det samlede budget og derfor primært har signalværdi) er større end det demokratiske argument.
Ifølge statens rapport fra 2009 skulle de større kommuner have sat fokus på nærdemokrati:
"Set over en bred kam giver kommunernes tilbagemeldinger på spørgeskemaet grund til samlet at konkludere, at nærdemokratiet, ikke mindst i kølvandet på kommunalreformen, tages meget alvorligt i kommunerne. Der arbejdes seriøst med inddragelsen af det civile samfund i kommunernes daglige arbejde såvel som i den mere langsigtede udvikling af kommunen. Når der samtidig ses på de mange gode eksempler på nærdemokratiske tiltag, hvoraf blot nogle få præsenteres i denne rapport, fremkommer et overordnet indtryk af et sundt og livligt nærdemokrati i Danmark efter kommunalreformen. " http://www.sm.dk/Nyheder/Sider/Vis%20Nyhed.aspx?NewsItem=354
Jeg går ud fra at en del af det statens rapporter har peget på er diverse indsatser i landsbyer/lokalråd o.l. Gode indsatser, men et andet emne synes jeg, da uanset byrådets størrelse har man løbende haft brug for borgerinddragelse... både før og efter kommunalreformen.
